Grundejerforeningen Åhaven består af lejlighederne i
Åsvinget og rækkehusene i Strandhaven. Intentionerne med området og kommunens anvisninger
i relation til området og bebyggelserne er angivet i lokalplan nr. 70.
Grundejerforeningens opgave er at drifte og vedligeholde
alle udenomsarealer i Åhaven. Det vil blandt andet sige renholdelse, fornyelse
og udvikling af alle udenomsarealer, herunder grønne områder inklusive træer og
hække samt vedligeholdelse og genopretning af veje, parkeringspladser og stier,
ligesom Grundejerforeningen også har ansvaret for legepladsernes indretning og
sikkerhed.
Grundejerforeningen har også ansvar for og pligt til at
drifte og vedligeholde de miljøspot, der er etableret i området samt sørge for,
at skraldespande og hundestativer i området tømmes.
Det er endvidere bestyrelsen i Grundejerforeningen Åhaven,
der har indgået aftale med Q-Park vedrørende opsyn med og kontrol af, at
parkering i området foretages lovligt og efter forskrifterne.
Alle ejere i Åhaven har adgang til og stemmeret på
Grundejerforeningens generalforsamling - det vil altså sige, at
samtlige lejlighedsejere i Åsvinget har adgang til og stemmeret på
Grundejerforeningens generalforsamling, der afholdes i april måned.
Hvis du vil vide mere om Grundejerforeningen Åhaven kan du
følge dette link: www.grundejerforeningenaahaven.dk